SJÆLLAND: Psykiatriske patienter på eksempelvis Lolland eller Orø kan i fremtiden komme til konsultation med lægen over nettet. Det har social- og psykiatriudvalget i Region Sjælland besluttet. Mere konkret drejer det sig om de ambulante patienter, altså ikke dem, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, fortæller SF'eren Tina Boel, der er formand for udvalget, til DR Sjælland. Hun afviser, at der er tale om en spareøvelse.
Planen er at samle distriktspsykiatrien i Vordingborg, Næstved, Slagelse, Holbæk, Roskilde og Køge. Herfra skal lægerne så tage ud og dække de psykiatriske klinikker, som efter planen skal lukkes.
I Region Syddanmark har der siden 2015 eksisteret en afdeling for 'telepsykiatri', som er det nærmeste man kommer den løsning, politikerne i Region Sjælland har vedtaget. Her kan patienter få en samtale med lægen ved hjælp af videoopkald. Og de har gode erfaringer med at tilbyde patienter en video-konsultation frem for at skulle møde op hos lægen, hvis de eksempelvis lider af angst eller socialfobi.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.