Regionerne har siden sidste uge haft travlt med at samle værnemidler til lager. Det viser en ugentlig opdatering af regionernes beholdninger. Eksempelvis er lagerbeholdningen af FFP2- og FFP3-masker vokset fra omkring 385.000 til cirka 435.000 masker. Også lageret af kitler er vokset fra omkring 657.000 til over en million.
Det er ifølge formand Stephanie Lose (V) nødvendigt, for snart skal sundhedsvæsnet stille åbne for ikke-coronarelateret aktivitet igen. Her anslår Stephanie Lose, at det nuværende lager alene burde dække forbruget af værnemidler i nogle uger.
Derudover har regionerne ifølge Lose fået skaffet sig nogle forholdsvis stabile forsyningslinjer ved at satse på producenter i Danmark, hvor virksomheder fx har omlagt deres normale produktion for at lave værnemidler. Men det er en midlertidig produktion og ikke en permanent kilde til værnemidler. Derfor ser formanden behov for en diskussion på den anden side af corona, om hvilken national produktion der er brug for.
Ritzau / ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.