Rigsrevisionen tilbyder i denne og næste måned en whistleblowerordning, så især statsansatte og ansatte hos leverandører kan indberette det, hvis de mener, at der foregår svindel på områderne løn, tilskud og indkøb.
Rigsrevisionen er i gang med en undersøgelse af statens forretningsgange og interne kontroller, og det er i den sammenhæng den midlertidige whistleblowerordning etableres. Der kan gives tip om begrundet mistanke eller konkret viden om svindel eller mulig svindel i en eller flere statslige institutioner og virksomheder.
Det understreges, at Rigsrevisionen ikke tager imod anonyme tip, men til gengæld garanterer Rigsrevisionen at whistlebloweres identitet ikke vil blive kendt uden for Rigsrevisionen, hvis der er tale om ansatte i staten eller hos en leverandør eller samarbejdspartner til staten. Derimod vil Rigsrevisionen ikke garantere anonymitet udadtil for whistleblowere, der ikke falder i en af de to kategorier.
Rigsrevisionens undersøgelse af statens forretningsgange og interne kontroller er iværksat på ønske fra Statsrevisorerne og kommer efter en række sager, der har 'afdækket en række fejl, usikkerheder og svagheder i ministeriernes interne kontroller', som det hedder i Statsrevisorernes anmodning. Statsrevisorerne nævner selv Britta-sagen, sagen fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og den store svindelsag om refusion af udbytteskat som eksempler.
Læse mere om whistleblowerordningen hos Rigsrevisionen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.