DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Siemens skal levere nye DSB-tog

KORT NYT13. MAR 2018 12.43

Det bliver Siemens, der skal levere minimum 26 el-lokomotiver, som skal sættes i drift fra 2021 og frem. Det er resultatet af den udbudsrunde, der blev igangsat i 2016. DSB har stillet en række krav til de kommende lokomotiver: det skal være et 'standard el-lokomotiv', som kan anvendes til både dansk og tysk/svensk kørestrøm. Det skal kunne køre 200 km/t. Det skal kunne trække DSB’s eksisterende dobbeltdækkervogne og så skal det være udstyret til både det nuværende og det kommende signalsystem på fjernbanen. Lokomotiverne skal leveres godkendt til kørsel i Danmark og Tyskland.

Disse krav lever Siemens ifølge DSB op til med el-lokomotivserien Vectron. Vectron-lokomotiverne blev præsenteret i 2010 og er siden solgt til en række lande blandt andre Tyskland og Finland. Ordren lyder på 26 el-lokomotiver, samt en option på leverance af op til yderligere 18 ellokomotiver.

De nye el-lokomotiver skal primært køre i den sjællandske regionaltrafik som trækkraft for DSB’s 113 dobbeltdækkervogne. Udover at levere el-lokomotiver skal DSB og Siemens samarbejde om at vedligeholde de nye ellokomotiver. Siemens får dog det overordnede ansvar for vedligeholdet i første omgang i 10 år - med option på yderligere fem år.

rp