SILKEBORG: Siden 2016 har Silkeborg tilbudt gratis wifi til borgere og turister, der tog sig en tur ned ad gågaden. Men det har været ulovligt. Det har Ankestyrelsen afgjort, da kommuner ikke må tilbyde services gratis, som også leveres af private aktører, skriver Ingeniøren.
Sagen startede i 2016, men er først blevet afgjort af Ankestyrelsen nu. I mellemtiden har 15 kommuner gennem EU-projektet Wifi4EU dog fået lov til at udbyde gratis wifi-hotspots. Det krævede en lovændring, som betyder, at kommuner lovligt kan tilbyde wifi, hvis de har modtaget støtte fra Wifi4EU.
I Silkeborg er det altså stadig ulovligt med den gratis wifi, selvom kommunen oprettede ordningen for sikre data om borgernes bevægelsesmønstre og ikke for at tilbyde gratis wifi, og det er da også en formildende omstændighed i Ankestyrelsens afgørelse. Kommunen vil nu svare Ankestyrelsen og ikke indgå den slags aftaler igen, oplyser kommunikationschef Hans Mogensen til Ingeniøren.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.