SKAT ønsker at udvikle et nyt it-system til at understøtte behandlingen af klager og ejendomsvurderinger. Projektet har et budget på 96,4 mio. kr., fremgår det ifølge it-mediet Version2 af et aktstykke til Folketingets Finansudvalg.
SKATs nuværende system til ejendomsvurderinger bygger på komponenter, hvoraf de ældste er udviklet i 1960'erne og 1970'erne, og udviklet af dels KMD, dels CSC, dels IBM. Det indebærer blandt andet, at når der skal foretages ændringer, så skal det koordineres med de tre leverandører. Hvis SKAT ikke får et nyt system, vil det ikke alene blive dyrt at håndtere klagesagerne, der vil også fra 2017 blive problemer med at modtage data fra andre myndigheder, som skal bruges i forbindelse med ejendomsvurderingerne. Det fremgår ikke direkte, men ifølge Version2 kunne det antyde, at SKATs gamle systemer ikke umiddelbart kan kommunikere med den fælles offentlige datafordeler, som er under udvikling.
Projektet indebærer en betydelig risiko. Blandt andet har projektet en 'meget ambitiøs tidsplan', lyder det i aktstykket, og den samlede risikoprofil vurderes til at være høj. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsikrer dog, at SKAT har lært af forløbet med it-systemet EFI, som trods udviklingsudgifter på flere hundrede millioner kroner anbefales skrottet.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.