Rapport: SKATs dyre it-systemer bør droppes

På lang sigt bør SKATs it-system EFI, der har kostet flere hundrede millioner, skrottes. Systemet er fyldt med alvorlige fejl, lyder det i et udkast til en rapport fra konsulentfirmaet Accenture. Det skriver Berlingske.

Accenture har lavet en omfattende teknisk analyse af EFI, Et Fælles Inddrivelsessystem, og it-systemet Debitormotor Indrivelse, DMI. Og konklusionen er ikke til at tage fejl af.

- Der er så fundamentale funktionelle fejl, der ikke kan og aldrig vil kunne blive udbedret i EFI og DMI-systemerne, står der ifølge Berlingske i et udkast til rapporten fra august.

SKAT skal på kort sigt undlade at bruge systemerne og på lang sigt overveje at udskifte de to systemer, lyder Accentures anbefaling.

- Konklusionen er det endegyldige bevis på, at EFI er en dødssejler i så ringe forfatning, at det ikke står til at redde. Der er tale om en frygtelig skandale, siger lektor ved Datalogisk Institut ved Københavns Universitet Erik Frøkjær til Berlingske.

Opkræver forældet gæld
Rapporten kommer mindre end en uge efter, at SKAT suspenderede al automatiseret inddrivelse af gæld via EFI. Det skete på baggrund af en færdig delrapport fra Kammeradvokaten. Her var det beskrevet, at systemet har opkrævet gæld, der egentlig var forældet. Systemet har også været kritiseret for slet ikke at opkræve gæld.

- Jeg må dog allerede nu sige, at jeg har svært ved at se, at EFI bliver det bærende element i inddrivelsen i de kommende år, sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) dengang til Ritzau.

EFI-systemet har været forsinket ad flere omgange de seneste 10 år, og problemerne med systemet er fortsat, efter det blev taget i drift i 2013. Rigsvisionen opgjorde ifølge Berlingske i 2014 prisen på EFI til 608 mio. kr. DMI har ifølge avisens oplysninger kostet omkring 300 mio. kr.

EFI står ikke alene. De seneste år har der været en lang række af offentlige kuldsejlede it-systemer, som har kostet milliarder af danske skattekroner:

2003:

• Amanda blev en farce uden lige. I 1996 vedtager Folketinget en bevilling på 214 mio. kr.  til udvikling af et nyt system til arbejdsformidlingerne. Projektet ender med at koste 650 mio. kr., og først i 2003 konkluderes det, at Amanda fungerer tilfredsstillende. Amanda skrottes i 2008, da systemet er for dyrt i drift.

2008:

• Efter fire års arbejde lukkes og slukkes for projektet til Domstolsstyrelsen - Civilstraffe. Oprindeligt budget lød på 80 mio. kr., men projektet blev skrottet grundet uenighed med it-leverandøren.
• Efter 12 års ventetid og udgifter for 410 mio. kr. trækker forsvaret stikket i 2008 og afbryder kontrakten med Saab, fordi et it-system til forsvaret - Daccis - ifølge forsvaret ikke virker. Sø- og Handelsretten dømmer forsvaret til at betale næsten 40 mio. kr. til det svenske våbenfirma efter at have ophævet en kontrakt i utide.
• Kort- og Matrikelstyrelsen får efter lang ventetid sit nye it-system MiniMaks. Det blev en dyr fornøjelse, da budgettet blev fordoblet fra de 20,9 mio. kr., der var budgetteret med, til 41,7 mio. kr.

2009:

• Den digitale tinglysning blev til noget - men ikke uden store problemer. Overgangen til den digitale tinglysning betød flere måneder med dyr ventetid for boligejerne i efteråret og vinteren 2009 og endte med, at Domstolsstyrelsen fik kritik af Rigsrevisionen for sin håndtering af sagen.

2012:

• Rigspolitiets nye it-system Polsag bliver skrottet. Systemet skulle have været fuldt implementeret i 2009 og have kostet 153 mio. kr.. Regningen endte med lyde på over en halv mia. kr.

2014:

• Arbejdsskadestyrelsens it-system Proask blev startet op i 2008 og bliver droppet i 2014. De samlede udviklingsomkostninger er opgjort til omkring 163 mio. kr. Hertil kommer cirka 120 mio. kr.  til renter, licenser og løbende drift af systemet.

Ritzau