Det bliver den landsdækkende elektronikkæde AV Center, der skal levere AV-udstyr i form af bl.a. projektorer, skærme, lydudstyr til staten, 88 kommuner og tre regioner.
AV Center har nemlig vundet aftalen om leverance af udstyret med SKI, ved at give det bedste tilbud på den fællesoffentlige aftale 50.70 AV-udstyr.
Den ny aftale sikrer ifølge SKI en årligt besparelse på ca. 4,5 mio. kr. og 18 mio. kr. i aftalens fireårige løbetid. Det svarer til en procentmæssig besparelse på syv pct. sammenlignet med den nuværende aftale.
Besparelsen er opnået på trods af at SKI i forbindelse med udbuddet har sat større krav til produkterne. Således har der især været fokus på at give de offentlige institutioner, der har tilsluttet sig aftalen, mulighed for at vælge klimavenlige produkter.
- Vi har skruet op for de grønne krav. Det betyder, at 37 pct. af projektorer, tv’er og skærme på aftalen er miljømærkede eller lever op til samme standard, som miljømærkede produkter, siger udbudsdirektør i SKI, Christian Lunding, om aftalen og fortsætter:
- Nogle produkter kan købes brugt. Og så stiller vi krav om fx mere klimavenlig emballering, og at plastdele ikke må indeholde flammehæmmer, som skader miljøet. Alt i alt stiller vi en lang række krav, der giver de tilsluttede organisationer gode mulighed for at tilvælge bæredygtige produkter, når de køber ind.
Aftalen er nu i standstill frem til den 11. oktober og træder i kraft 1. januar 2022.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.