Når kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere i SKI fremover skal til møde hos SKI skal de til en ny lokation. Efter godt 15 år i Zeppelinerhallen på Islands Brygge har Staten og Kommunernes Indkøbsservice således valgt at flytte hovedkvarteret til Montagehallen på Pakkerivej 6 i Valby.
Årsagen til flytningen skal ifølge SKI findes i, at inddragelsen af kunder og andre samarbejdspartnere er vokset støt over de senere år. Derfor er de nuværende faciliteter i Zeppelinerhallen på Islands Brygge blevet for små. De nye lokaler i Valby understøtter ifølge SKI, at selskabet kan fortsætte med at udvikle samarbejdet.
"Vi glæder os derfor til at byde vores mange gode samarbejdspartnere velkommen i vores nye lokaler. Montagehallen er en del af Valby Maskinfabrik og ligger centralt i Valby ved Toftegårds Plads. Her er gode busforbindelser samt regional- og S-tog på Valby St., Ny Ellebjerg St. og Vigerslev Allé St. - og hurtig adgang til Københavns Lufthavn for dem, der kommer langvejs fra", lyder det i en pressemeddelelse fra SKI.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.