En række underkendte it-kontrakter med kommuner har fået SKI, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, til at udsende en supplerende vejledning til SKI's rammeaftale på området. Tre forskellige leverandører havde klaget i tre forskellige udbud og fik medhold hos Klagenævnet for Udbud.
En kundevejledning med "Hjælp til udarbejdelse af behovsopgørelse" skal klæde kommunerne bedre på, så ikke flere havner i samme situation. I to af de nævnte sager var specifikationerne i udbuddet så detaljerede, at reelt kun én leverandør kunne leve op til dem, og det skal man passe på med.
"Et offentligt udbud må ikke udformes med det formål at udelukke det fra denne lovs anvendelsesområde eller kunstigt begrænse konkurrencen,” hedder det direkte i udbudsloven, og i den nye vejledning pointerer SKI, at det også gælder, hvis den kunstige begrænsning er utilsigtet. Eksempelvis hvis man "uforvarende formulerer et mindstekrav, der går videre end det faktiske behov", så kun en enkelt leverandør kan opfylde det, selv om det faktiske behov kunne opfyldes af andre leverandører.
Selv hvis det er sagligt korrekt at give en opgave til en bestemt leverandør, hvis denne er den eneste, der kan lever op til behovet, skal man være klar til at forklare sig.
"Dokumentationskravet vil stige. Det betyder blandt andet, at kravsætningen skal kunne dokumenteres, herunder de behov der medfører, at flere mulige services begrænses til én service", hedder det i SKI's vejledning.
Se vejledningen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.