En forsøgsordning i 2019 og 2020 med et socialt frikort til hjemløse og andre socialt udsatte personer ventes at koste 10 mio. kr. i skat, der ikke bliver betalt, og 4 mio. kr. i ydelser, der ikke bliver modregnet. Altså i alt 14 mio. kr., der direkte kommer de hjemløse til gode, men oveni kommer en udgift på mere end det dobbelte, 31 mio. kr. til it og administration.
Beløbene fremgår af et lovforslag, der ventes førstebehandlet i Folketinget tirsdag. Af de 31 mio. kr. skal der bruges 14 mio. kr. til en særskilt it-løsning, som først skal udvikles.
I bemærkningerne til lovforslaget hedder det, at 'et af KL ejet aktieselskab skal sørge for udvikling og drift af it-løsningen, der stilles til rådighed for samtlige kommuner senest 1. januar 2019'. Opgaven skal udbydes efter gældende udbudsregler og kan have karakter af et OPP innovationspartnerskab.
Foruden it-løsningen til 14 mio. kr. er der afsat 15 mio. kr. til 'merudgifter i forbindelse med visitation i kommunerne samt klagebehandling i kommuner og Ankestyrelsen' og 2 mio. kr. til 'evaluering, formidling og forankring af forsøget'.
De tilsammen 45 mio. kr., der skal bruges på forsøget og håndteringen af det, er en udmøntning af sidste års satspuljeaftale på socialområdet, som alle partier undtagen Enhedslisten står bag. Et socialt frikort giver indehaveren mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit om året ved at arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder mv., uden at indtægten trækkes fra i diverse ydelser.
Fordelingen af udgifter - knap en tredjedel til de faktiske modtagere og godt to tredjedele til it og administration - får imidlertid De Hjemløses Landsorganisation, Sand til overfor Jyllands-Posten at kalde det 'skandaløst', at der bruges så mange penge på administration af en ordning, der skulle have været 'helt ubureaukratisk'.
Ifølge avisen krævede Socialministeriet i første omgang, at de socialt udsatte skulle modtage den skattefrie løn elektronisk på en bankkonto eller via MobilePay, hvorefter en app skulle vise, hvor mange penge der var tilbage på frikortet, men det er siden ændret, så pengene i stedet kan udbetales kontant i erkendelse af, at mange hjemløse ikke har hverken bankkonto, hævekort eller smartphone.
Alligevel mener Landsforeningen af Væresteder, at pengene er 'smidt direkte ud ad vinduet', skriver Ritzau.
- Ideen er sympatisk, men udformningen er lidt håbløs. Jeg har svært ved at se, hvilke private virksomheder en hjemløs kan henvende sig til og få arbejde otte-ti timer om måneden. Man burde havde inddraget de offentlige virksomheder og civilsamfundet. Så kunne det måske gøre en reel forskel for de hjemløse, siger sekretariatschef Cliff Kaltoft fra Landsforeningen af Væresteder til Ritzau.
Læs eller download lovforslaget.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
