SØNDERBORG: Sønderborg Kommune koncentrerer den private hjemmehjælp på to leverandører, CaRas Pleje og Omsorg og Danske Diakonhjem Fritvalg. De to firmaer leverer også i dag hjemmehjælp til en del af kommunens borgere, og skal pr. 1. januar overtage resten. De øvrige godkendte leverandører er opsagt med årets udgang.
Det er resultatet af en udbudsproces for hjemmeplejeydelserne personlig pleje og rengøring. Fire leverandører gav tilbud, som alle levede op til kravene og som både pris- og kvalitetsmæssigt lå meget tæt. Tilbuddene fra CaRas Pleje og Omsorg og Danske Diakonhjem Fritvalg blev efter et pointsystem vurderet som bedst, og Sønderborg Byråd besluttede onsdag at indgå kontrakt med dem for en fireårig periode med mulighed for forlængelse i yderligere to år.
En overvejelse om også at privatisere en eksisterende tøjvask-ordning er samtidig droppet. I en udbudsrunde kom der tilbud fra to leverandører som imidlertid ville blive omkring 2 mio. kr. dyrere end den nuværende tøjvaskeordning.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.