
ODENSE: Odense Letbane kommer først til at åbne i foråret 2022, meldte selskabet bag letbanen for nyligt ud. I forbindelse med udskyldelsen sendte Odense Letbanes administrerende direktør, Mogens Hagelskær, skylden mod den spanske hovedentreprenør Comsa.
Ifølge Odense Letbane har Comsa fejlet i dialogen med BaneDanmark. Derfor er det ikke lykkedes at opnå endelig godkendelse fra BaneDanmark til at strømsætte de dele af letbanestrækningen, der grænser op mod BaneDanmarks anlæg. Dermed kan de påkrævede testkørsler, der skal til for at opnå sikkerhedsgodkendelse, ikke nå at blive foretaget.
- Det er en ærgerlig og utilfredsstillende situation, at Comsa, som ansvarlig for anlægsarbejdet, ikke i rette tid har formået at sikre projektets fremdrift i henhold til den aftalte tidsplan, sagde Mogens Hagelskær i forbindelse med udskydelsen.
Comsa afviser
Det ansvar afviser Comsa dog i meget klare vendinger.
"Comsa mener, at kontrakten tydeligt viser, at ansvaret for kommunikationen ligger hos Odense Letbane", lyder det i en pressemeddelelse fra den spanske entreprenørvirksomhed
"Comsa afviser enhver anden fortolkning af kontrakten i betragtning af, at OL (Odense Letbane, red.) klart havde ansvaret for grænsefladen til Banedanmark," lyder det videre i en pressemeddelelsen.
Comsa oplyser i pressemeddelelsen, at de igennem en længere periode har oplyst Odense Letbane om risikoen for, at letbanen først var klar til brug en gang i 2022. Dette skyldes ifølge entreprenøren både de uenigheden om godkendelsen fra BaneDanmark og corona.
Konflikten omkring ansvaret for forsinkelsen er kun en af flere disputter mellem de to parter. Blandt andet er der en konflikt om, hvad Odense Letbane beskriver som, et væsentligt økonomisk efterkrav fra den spanske entreprenør på et beløb, der overstiger den økonomiske reserve på 73,3 mio. kr., som letbaneprojektet har.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.