
Der kommer mere og mere fokus på, at byggeri skal være bæredygtigt. Det øger kravene til byggefirmaerne om at kunne dokumentere de materialer, de benytters klimapåvirkning.
Det opgave vil byggecenterkæden Stark med rapporteringsværktøjet Stark KlimaLog nu hjælpe byggevirksomhederne med at løfte. Med Stark KlimaLog kan håndværkere og entreprenører på få sekunder trække en klimarapport på deres indkøbte materialer.
Stark KlimaLog samler alle tilgængelige produktdata, så man ikke bare kan se priser og mængder på sine indkøb, men også får et overblik over CO2-aftrykket på en lang række varer og byggematerialer, oplyser Stark i en pressemeddelelse.
- Med KlimaLog får håndværkere og entreprenører meget lettere ved at vælge, sælge og dokumentere mere bæredygtige løsninger. Det er win-win for vores kunder og miljøet. På den måde kommer KlimaLog til at give byggeriet et kæmpe skub i den rigtige retning, siger adm. direktør i Stark Danmark, Britta Korre Stenholt.
KlimaLog er et svar på de udfordringer, som især mindre håndværkere har ved at leve op til stadig flere og skrappere klima- og dokumentationskrav til byggeriet. Krav, som der kun kommer flere af fremover.
- Vores kunder oplever et kraftigt voksende behov for dokumentation og data til afrapportering på deres byggeprojekter. Med KlimaLog samler vi al vores produktdata, så håndværkeren nemt kan lave miljørapportering på byggematerialerne, inklusive CO2-aftryk, certificeringer og dokumentation, siger bæredygtighedschef i Stark, Kristian Fribo.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.