Sundheds-it ændrer det offentlige landkort

De måler hjerterytme, tager fotos af deres fødder med mobiltelefonen, tjekker lungefunktion, registrerer fostres hjertelyd, chatter eller skyper med lægen på nettet. Borgerne i Danmark har i den grad taget telemedicinen til sig, og det er kun begyndelsen, skriver avisen Kommunen.

De første forsøg viser, at patienterne dels generelt er glade for at slippe for indlæggelser og hyppige kontrolbesøg, dels at de digitale muligheder for at overvåge sin egen sundhed i nogle tilfælde kan spare ressourcer, ikke mindst i regionerne som kan undgå en række indlæggelser af blandt andet lungepatienter med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom, før kendt som rygerlunger), hjertepatienter, diabetikere og kvinder med en kompliceret graviditet.

Til gengæld får kommunerne flere opgaver, for selv om patienterne er raske nok til at undgå en indlæggelse, er de ikke altid raske nok til at klare sig selv. Sygesengen flyttes så at sige fra hospitalet til hjemmet.

Det vil uvægerligt føre til en anden organisering af sundhedsvæsnet, mener lektor og forskningsleder Kristian Kidholm fra Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved Odense Universitetshospital.

Som i Norge
– Hospitalerne bliver i endnu højere grad specialiserede, og i stedet vil flere patienter blive behandlet hjemme, støttet af de teknologiske løsninger. Måske vil der også blive skabt små kommunale sygehuse-lignende enheder, som kan hjælpe de patienter, som ikke kan være hjemme, men heller ikke har behov for en specialafdeling, siger Kristian Kidholm. En sådan udvikling har man også set i Norge, siger han til avisen Kommunen.

Både han og professor og centerchef Morten Kyng fra Alexandra Instituttet, som har været projektleder på ‘Danmark som telemedicinsk foregangsland’ advarer om, at kassetænkning mellem regioner, kommuner og stat kan bremse den udvikling, som Danmark ellers er førende på.

– Vi skal tilpasse organiseringen af sundhedsvæsnet, så den tager højde for de mange nye teknologier, som ændrer den måde, vi forebygger og behandler på, siger Kristian Kidholm.

Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF), finder det også helt nødvendigt, at samarbejdet mellem regionerne, kommunerne og de praktiserende læger organiseres og finansieres, så det passer til mulighederne og behovene.

Store forentninger
Københavns Kommune har store forventninger til teknologien og er involveret i flere projekter.

– Vi kan se, at vores borgere er glade for mulighederne i telemedicin, og vi vil meget gerne gøre brug af dem. Men det haster med at få diskuteret, hvordan vi fordeler opgaverne mellem de forskellige aktører, siger Ninna Thomsen til Kommunen.

I KL vil Thomas Adelskov (A), som er formand for social- og sundhedsudvalget ikke sige, om økonomien og fordelingen af opgaver og ressourcer inden for sundhedsvæsnet lige nu er den rigtige. Han afventer resultatet af det arbejde med det nære sundhedsvæsen, som staten, kommunerne og regionerne er blevet enige om at give en kommission ansvaret for.

– Vi skal se på, hvor og hvordan opgaverne varetages bedst. Så må vi diskutere økonomien ud fra det, siger Thomas Adelskov.

Kommissionens arbejde skulle have været færdigt i 2016, men slutrapporten er udskudt flere gange, hvilket de socialdemokratiske folketingsmedlemmer Flemming Møller Mortensen og Yildiz Akdogan netop har bedt om sundhedsminister Ellen Trane Nørbys (V) reaktion på.

ka