Region Syddanmarks udbud om indkøb, support og vedligehold af IT-udstyr er netop blevet afgjort, men regionen skal ikke vænne sig til en ny leverandør. Således har Ed A/S nemlig genvundet opgaven om indkøb af bl.a. hardware samt service og support. Aftalen løber over fire år og har en forventet værdi på 230 mio. kr., oplyser Ed i en pressemeddelelse.
- Vi har de sidste fem år haft et rigtig godt samarbejde med Region Syddanmark, og derfor er vi glade for og stolte over, at Regionen har valgt at forlænge samarbejdet med os i yderligere fire år, siger Rasmus Flindt, partner og CTO i Ed.
Med ca. 25.000 ansatte er Region Syddanmark den største arbejdsplads i Syddanmark. Aftalen indebærer IT-udstyr, herunder PC’er, skærme og tilbehør, til alle ansatte i Region Syddanmark især inden for sundhedsområdet,.
Det har været en længere udbudsproces, der allerede startede sidste sommer. Og med flere leverandører i spil til udbuddet. I forbindelse med tilbudsevalueringen har der specielt været fokus på tildelingskriteriet “bedste forhold mellem pris og kvalitet”.
- Pris er altid et vigtigt element i tilbudsmaterialet, men i dette udbud har service, support og levering også haft en høj prioritet. Det har været en klar fordel, at vi har fokuseret meget på service- og supportdelen i udbuddet, da vi ved, hvor vigtigt det er for en organisation som Region Syddanmark at kunne lave en kontinuerlig og gnidningsfri udskiftning af IT-udstyr. Især på sygehusene, som er i drift døgnet rundt, siger Rasmus Flindt.
Bæredygtighed i fokus
Med indkøb af nyt IT-udstyr skal Region Syddanmark også forholde sig til, hvad der skal ske med det gamle udstyr. Her vægtede det højt i tilbudsmaterialet, at ed A/S kunne stå for tilbagekøb af de eksisterende PC’er, som vil blive håndteret i egne faciliteter hos ed A/S, hvor 92 pct. af alt IT-udstyr bliver genanvendt efter en sikker datasletning.
- Vi arbejder med ansvarlige leverandører, der alle arbejder seriøst for at udvikle deres produkter i en så bæredygtig retning som muligt. Og det er noget, vi vægter højt i samarbejdet med vores leverandører. Fokusset på det bæredygtige aspekt er blot et af flere parametre, der gør Region Syddanmark og ed A/S til et godt match, siger Rasmus Flindt.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.