Teleselskaber mangler tilladelse til at stoppe fupopkald og beskeder

Danske teleselskaber har løsningen til at sætte en stopper for utallige fupopkald og falske sms'er, der narrer borgere til at tømme bankkontoen. Men de mangler tilladelse fra de danske myndigheder. Det siger Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien, der er en organisation for danske teleselskaber, til Politiken.

- Vi har en løsning klar, hvor vi kan sortere svindel-sms’erne ved hjælp af kunstig intelligens, der kigger i indholdet og analyserer, om det er en svindel-sms, siger han til mediet.

Han tilføjer yderligere, at teleselskaberne kan lave en løsning, der kan opspore og blokere opkald, der kommer fra udlandet, men hvor det ser ud til at komme fra en dansk telefon. Ifølge ham har organisationen været i dialog med Digitaliseringsministeriet siden juni sidste år - men der er fortsat ikke landet en løsning.

Falske beskeder plager også eksempelvis energibranchen. For nyligt har eksempelvis Norlys måtte advare deres kunder mod falske beskeder, som truede med at kunderne fik lukket for strømmen.

Stor stigning

Antallet af såkaldte spoof-opkald er steget de seneste år. Det er navnet på såkaldte fupopkald, hvor udenlandske svindlere ændrer visningen af deres eget nummer til et andet nummer. Der har været flere eksempler flere steder i landet på ældre kvinder, der ringes op af bedragere, der udgiver sig for at være fra politiet eller en bank. I flere tilfælde har kvinderne mistet store summer penge.

Berlingske beskrev i juli, hvordan anmeldelser af såkaldt kontaktbedrageri mod private - som spoof-opkald hører ind under - er steget godt 185 procent fra 2020 til 2023.

Selv om løsningen måske umiddelbart ligger lige for hånden fra Teleindustrien, er der et dilemma i forhold til beskyttelsen af borgernes privatliv. Ifølge Politiken kan det stride mod straffelovens bestemmelser om beskyttelse af brevhemmelighed, hvis for eksempel kunstig intelligens skal kigge i indholdet af sms'er for at sortere i dem.

Derudover vil det også kræve, at teleselskaberne har adgang til borgernes trafikdata og konstant kan overvåge, hvor man befinder sig, hvis man skal kunne sandsynliggøre, at et fupopkald kommer fra udlandet og ikke fra en selv.

/ritzau/