AABENRAA: 36 unge i alderen 18-29 år bliver i løbet af 2025 og 2026 en del af et nyt forløb, som er skabt i et partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Padborg Transportcenter.
Gennem tilknytning til en virksomhed samt et individuelt forløb med blandt andet fysisk motion og afklaring er det målsætningen, at de unge i målgruppen kommer ud af offentlig forsørgelse og bliver selvforsørgende.
- Partnerskabet giver os mulighed for lokalt at hjælpe en gruppe unge mennesker, som af forskellige årsager har ingen eller sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi tror meget på kombinationen af konkret tilknytning til en virksomhed i form af praktik, lønnet arbejde eller noget tredje samt et individuelt forløb, hvor der er øget fokus på motivation og fysisk træning, siger formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg Dorrit Knudsen (S).
Håbet er, at erfaringerne fra partnerskabet kan bruges i den fremtidige beskæftigelsespolitik.
Hos Padborg Transportcenter er partnerskabet en god mulighed for at tiltrække og uddanne fremtidens arbejdskraft, siger direktør Jesper Schimann Hansen.
- Vi er er stolte over at være med i partnerskabet, som der for os er mange gode perspektiver i. Vi har til stadighed brug for kvalificeret arbejdskraft på de mange virksomheder i Padborg Transportcenter, og vi vil samtidig gerne være med til at tage et socialt ansvar ved at hjælpe en række unge mennesker videre efter en svær start på arbejdslivet.
De 36 unge bliver fordelt på to hovedforløb i henholdsvis 2. halvår af 2025 og 1. halvår af 2026.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.