VARDE: Varde Kommune har netop afsluttet et udbud om produktion af ældremad fra 2022 og fire år frem. Et krav i udbuddet var, at maden skulle laves i kommunen. Men det krav er i strid med Udbudslovens paragraf 2. Det har vinderen af udbuddet Det Danske Madhus Vardes' jurister vurderet og fået ret i af forvaltningen. Derfor har selskabet nu varslet, at produktionen bliver flyttet til Vejle, skriver JV.dk.
Det frustrerer socialudvalgsmedlem Anne Catherine Hoxcer Nielsen (S)., som til avisen siger, at "de kriterier, vi opstillede, er jo politisk behandlet. Nu bliver vi så orienteret om, at Det Danske Madhus vurderer, kriterierne ikke er lovlige, og at det så ender med, at man overvejer at flytte en del af produktionen og to-tre stillinger til Vejle".
Hun ønsker sagen op i byrådet, men da det bare er en orientering, som social- og sundhedsudvalget fik, er den ikke til politisk debat. Det Danske Madhus Varde vil flytte produktionen til Vejle, da man ønsker at benytte en ny og dyr, men også mere klimavenlig emballagemaskine. Sidste år solgte Det Danske Madhus mad til borgere i eget hjem i Varde Kommune for 2.893.612 kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.