dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Vejle købte et års forløb af gåture til 180.000 kr. som ingen brugte

KORT NYT19. SEP 2023 6.30

VEJLE: Stabschefen for Børn & Unge, Ina Fejring, købte tilbage i december 2022 et års forløb af gåture til personalet i Vejle Kommune til en pris af 180.000 kr. Der har dog ikke været nogen blandt personalet, der var interesseret i gåturene. Det var via et erhvervsnetværk, som Ina Fejrings mand også er en del af, at aftalen om gåturene blev lavet, skriver Vejle Amts Folkeblad på baggrund af en podcast af Magtindsigt. Ina Fejring mener dog ikke, at hendes var involveret.

Efterfølgende har hun forsøgt at få pengene tilbage for gåturene via mail, hvor hun bl.a. skriver, at fakturaen vil overgå til Skat, hvis den ikke betales. En lektor ved SDU mener, at kommunen har gjort sig skyldig i brud på kravet om saglighed. Dette er stabschefen dog ikke enig i:

- Jeg har jo en forpligtelse til at få de penge hjem igen, men jeg sendte jo aldrig forordningen til Skat, men hvis jeg havde gjort det, kunne man måske tale om magtfordrejning, siger Ina Fejring til Velje Amts Folkeblad. Hun mener desuden, at personalet ikke er imod gåturene, men at man ikke kunne finde opbaking til konceptet "Gå Mig Glad".

apo

(Rettelse: I første omgang citerede vi kun Vejle Amts Folkeblad, men det er retteligt Magtindsigt, som har afdækket historien)

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.