Viborg Kommune om tredages nødberedskab:
"Vi har ansvaret for borgerne under en krisesituation"

Mens danskerne har sikret sig et lille hjemmelager af dåsemad, vand, nødradio, lommelygte og hvad der ellers skal til for at kunne klare en kortere forsyningskrise, har mange af landets kommuner spurgt sig selv, hvordan de bedst hjælper deres mest sårbare borgere, som bl.a. bor på plejehjem eller botilbud.

Ifølge en rundspørge udført af DK Nyt er det kun 34 ud af 82 kommuner, som på nuværende tidspunkt har en beredskabsplan for deres sårbare borgere i tilfælde af en forsyningskrise, hvor alle borgere skal kunne klare sig selv i tre dage.

I kommunernes svar på rundspørgen fremgår det, at flere kommuner, som har svaret nej til at have en færdig plan, har en delvis plan eller en plan undervejs.

Blandt kommunerne, som har svaret ja, er det i nogle tilfælde uklart, om der er tale om en helt færdig plan.

Vi har ansvaret

En kommune, som har svaret klart ja på DK Nyts spørgsmål, er Viborg Kommune.

Allerede i slutningen af 2024 tog kommunen et valg om at sikre sig, at der blev taget hånd om de sårbare borgere i tilfælde af forsyningssvigt.

Og det var ikke en svær beslutning at tage.

- Som kommune er vi lovbundet af vores sektoransvar. Vi skal tage bestik af det aktuelle trusselsbillede og vores beredskab, siger Kristine Stange, sundhedschef i Viborg Kommune, til DK Nyt og fortsætter:

- Vi har ansvaret for borgerne i dagligdagen, og derfor har vi også ansvaret for borgerne under en krisesituation.

Første skridt var, at Viborg Kommune i samarbejde med Midtjysk Brand og Redning undersøgte, hvilke behov der ikke var dækket i den eksisterende beredskabsplan.

Ifølge Kristine Stange kan beredskabet deles ind i to hovedområder: Det ene handler om at holde plejecentre og bosteder kørende med strøm, mad og vand, mens den anden del er kommunikation mellem medarbejderne, hvis telefoner og internet er nede, og pleje til borgere i eget hjem.

Powerbanks og benzinbiler

I undersøgelserne fandt de frem til, at der manglede en langtidsløsning for strøm, som rakte ud over et par timer. Det stod hurtigt klart, at generatorer ville æde hele budgettet op, og derfor faldt valget på store powerbanks. 

Derudover er der lavet en evakueringsplan for borgere, der er livskritisk afhængige af strøm.

Hjemmeplejen kører i el-biler, så her er der lavet en aftale om at låne benzin- og dieselbiler fra andre fagområder i kommunen, hvis det bliver nødvendigt.

- Hvis en borger får hjemmepleje tre gange om dagen, skal vi også kunne tage ud til de borgere, men i et omfang, hvor vi prioriterer borgere med størst behov først, siger Kristine Stange.

Brug jeres ressourcer

Kommunen har også sikret mad og vand til de sårbare borgere, og samlet set er der afsat omkring 630.000 kroner til indkøb af supplerende indsatser. Udgifterne er fordelt mellem social- og sundhedsudvalget, børne- og ungdomsudvalget og ældre- og aktivitetsudvalget.

Men er det til at finde ekstra penge i kommunekassen?

- Det er aldrig nemt at finde penge, men vi har ikke overvejet, om vi så skulle lade være med at løse opgaven af den grund. Vi har selvfølgelig haft grundige overvejelser og fået lavet gode analyser af, hvordan vi kan lykkes med et udvidet beredskab, der ikke fuldstændig vælter budgettet, forklarer Kristine Stange.

Og hun anbefaler, at andre kommuner går til opgaven på samme måde: undersøg først, hvad der er behov for, og læg en plan derefter. 

Hun understreger også vigtigheden i at bruge de ressourcer, kommunerne allerede har.

- Hvis man har mad i sin produktion, så brug for eksempel de ressourcer og fagfolk, I har i forvejen, i stedet for at gå ud og købe meget stort ind, siger hun.

Kristine Stange har også delt ud af Viborg Kommunes erfaringer på dagens KL’s Webinar 3 dages beredskab ift. særligt sårbare borgere og kommunernes rolle i forbindelse med en større krise, hvor der sættes fokus på, hvordan kommunerne kan bruge Beredskabsstyrelsens anbefalinger.