Solar, der er en servicevirksomhed inden for el, vvs, industri, ventilation og klima/energi, har opkøbt alle aktierne i i belysningsvirksomheden Højager Belysning A/S. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Årsagen til opkøbet har været et ønske om at styrke B2G salget. Højager Belysning er således en af de førende udbydere inden for lyskilder og belysning til den offentlige sektor med Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) og Regionerne som kunder.
Højager Belysning A/S vandt således i 2018 en aftale med SKI om at være eneleverandør af lyskilder til 75 kommuner og mange statsinstitutioner m.m. i et EU udbud. Aftalen løber til november 2022.
- En af de væsentligste årsager til opkøbet er Højager Belysnings status som den offentlige sektors foretrukne leverandør på lyskilder og belysning. Vi ser store vækstmuligheder i Højager Belysning, men ønsker samtidig at videreføre virksomheden med den DNA, som den i sin lange levetid har oparbejdet, siger Carsten Antonisen fra Solar, der i en overgangsperiode vil være direktør for Højager Belysning.
Hidtidige ejere forlader virksomheden
Højager Belysning har 40 år på bagen og beskæftiger 31 medarbejdere. Virksomheden ledes i dag af ejerkredsen, som består af Lars Sparre, Stig Bay-Jørgensen og Carsten P. V. Larsen. De tre overtog firmaet i 2005.
Men efter mere end 30 år i virksomheden er direktør-trioen nu klar til at overlade roret. Når valget faldt på Solar skyldes det først og fremmest muligheden for at bringe virksomheden videre med dens nuværende profil og medarbejdere.
- Vi kan se os selv i Solar. For ligesom Højager Belysning A/S, er Solar kendt for ordentlighed og ærlighed, hvilket er to vigtige værdier for os. Samtidig er Solar en dansk-ledet virksomhed med den kultur, der følger med, fortæller Carsten P. V. Larsen.
Alle tre ejere forlader virksomheden i forbindelse med overtagelsen. Carsten Antonisen fra Solar vil fungere som administrerende direktør indtil den fremtidige direktør tiltræder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.