dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Sådan kan det nye rådhus komme til at se ud. Illustration: MOE A/S, PLH Arkitekter A/S og ETN Arkitekter

Vordingborg prækvalificerer fem hovedentreprenører til rådhusbyggeri

Vordingborg Kommune har nu valgt fem hovedentreprenører, som bliver inviteret til at afgive tilbud på byggeriet af et nyt rådhus.
28. JUL 2021 11.45

VORDINGBORG: Elleve virksomheder havde budt ind i prækvalifikationsrunden på opgaven om at blive hovedentreprenør på byggeriet af Vordingborgs nye rådhus.

Nu har Vordingborg Kommune siet seks fra og inviteret fem entreprenører til at afgive endelige tilbud på byggeriet af det nye rådhus. 

De fem entreprenørvirksomheder, der har fået en invitation til den endelige budrunde er: Base Erhverv A/S, Elindo A/S, G.V.L. Enterprise A/S, HK BYG Enterprise A/S og Züblin A/S. 

- Jeg glæder mig over det stærke ansøgerfelt, der har været, og ser nu frem til at modtage nogle skarpe og kvalificerede tilbud, så vi kan få bygget det længe ventede rådhus, siger borgmester Mikael Smed (S).

Byggeriet er udbudt som hovedentreprise, hvor hovedentreprenøren har hele ansvaret for byggeriet.

De fem virksomheder har nu frem til 31. august til at aflevere deres endelige tilbud på rådhusbyggeriet. Kontrakten med vinderen af udbuddet forventes underskrevet i september.

Rådhuset skal opføres efter højeste miljø- og klimastandarder, og skal efter planen stå klar til ibrugtagning i juni 2023.

Der er afsat 75 mio. kr. til byggeriet af det nye rådhus

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/vordingborg-praekvalificerer-fem-hovedentreprenoerer-til-raadhusbyggeri

GDPR