dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Politisk flertal lægger loft på fire procent på huslejestigning

26. AUG 2022 11.45
Regeringen og dens støttepartier har indgået en aftale, der vurderes at komme til at omhandle 160.000 lejere.

Et flertal i Folketinget er enige om en politisk aftale, der lægger et loft på fire procent over de næste to år på huslejestigninger i private lejeboliger.

Det fortæller indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) fredag ved et doorstep i Indenrigs- og Boligministeriet.

- For regeringen har det været afgørende at passe på de danske lejere. De skal ikke gå fra hus og hjem på grund af den voldsomme inflation, vi oplever lige nu.

- Derfor glæder jeg mig over, at vi har kunnet indgå denne aftale om et huslejeloft på fire procent. Det skaber tryghed og ro for lejerne, siger han.

Aftalen er indgået mellem regeringen og støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale.

Huslejeloftet er blevet besluttet for at skabe ro for landets lejere i en tid, hvor inflationen i juli blev opgjort til 8,8 procent.

Aftalen omhandler både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter.

Det kommer også til at gælde de huslejer, der er sat op i løbet af de seneste måneder. De vil blive sat ned, typisk tre måneder efter at indgrebet træder i kraft, hvilket svarer til lejers opsigelsesvarsel.

Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at op mod 160.000 lejere står til at blive ramt af meget store huslejestigninger.

/ritzau/

Fra forsiden:

Tilmeld dig nyhedsbrevet
GDPR