V melder sig ud af flertal bag fynsk fjernvarmesalg

KORT NYT26. AUG 2020 9.42

ODENSE: Et salg af det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn til det forbrugerejede Energi Fyn er stødt på en alvorlig politisk hurdle. Efter en uge i tænkeboks har Venstre meldt sig ud af det flertal, der står bag ideen, skriver Fyens.dk.

Selve ideen om at sælge stammer ellers fra netop Venstre, der fik med i sidste års budgetaftale, at muligheden for et salg skulle undersøges. Efter at det er sket, og der er kommet en pris på bordet, finder partiet imidlertid at prisen er for lav.

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er ifølge Fyens.dk 'målløs' over at Venstre er sprunget i målet. Han er dog ikke på forhånd afvisende overfor et alternativt forslag fra Venstre, nemlig at indgå en aftale om at tappe Fjernvarme Fyn for overskud i de kommende ti år, så Odense alligevel får rådighed over penge til anlægsinvesteringer på blandt andet velfærdsområdet.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job