
AALBORG: Aalborg Kommune står nu med en stor millionregning, efter at Lønmodtagernes Garantifond (LG) har afgjort, at der er sket en virksomhedsoverdragelse i sagen om plejefirmaet Kærkommen, som gik konkurs i marts, som kommunen havde udliciteret plejen til.
Ifølge LG har de, efter at have modtaget kurators vurdering afgjort, at der er sket virksomhedsoverdragelse i sagen. Dermed hænger kommunen på en meget stor regning.
KL er helt uforstående over for den afgørelse.
- Vi har behandlet både Hjørring og Aalborg sagerne, og vi er i KL helt enige om, at det ikke er virksomhedsoverdragelse, der er sket. Vi har ikke set sagen og afgørelsen endnu, og vi skal studere den nærmere. De to sager har kommunerne håndteret helt korrekt, og der er ikke sket virksomhedsoverdragelse på nogen måde. Vores opfattelse er, at LG bør påtage sig den forpligtelse og ikke tørre den af på kommunerne, og vi vil støtte kommunerne i at stævne LG i disse sager, siger Karsten Thystrup, kontorchef i jura og EU i KL.
Han fastslår, at LG's rolle er at yde lønmodtagergaranti.
- Her er vi ude i de små detaljer, og spørgsmål om "hvor meget dialog må der være"? Kurator og LG har åbenbart fundet et hår i suppen, men de har misforstået deres opgave. Derfor vil vi opfordre kommunerne til at stævne LG, og vi har meddelt Aalborg Kommune, at vi vil bistå dem i retten. Det er en principsag det her, fastslår han.
Alt er gået efter bogen
Mens Aalborg-sagen er afgjort, afventer Hjørring Kommunes sag informationer fra kommunen til kurator, før den kan blive afgjort i LG. Men også i Hjørring er alt gået efter bogen ifølge Karsten Thystrup:
- Det er da klart, at der skal være en nødvendig dialog mellem en virksomhed og kommunen i denne sag, for at kommunen kan finde en måde at agere på, og LG går for aggressivt til værks her. Det er forkert. LG er sat i verden for at dække omkostningerne her, og vi har sat os ind i begge kommuners sager, og der mangler en masse info fra LG omkring begge sager.
Maria Würtz er kundechef i LG. Hun forklarer:
- Det er vores afgørelse ja, på baggrund af kurators vurdering af, at der er sket virksomhedsoverdragelse i Aalborg, Vi følger LG's normale praksis og henviser i vores afgørelse til kurators vurdering.
Forbløffet kommune
I en pressemeddelelse udsendt sidst på eftermiddagen i dag, skriver Aalborg Kommune:
"Det er Aalborg Kommune ubekendt, pa? hvilket grundlag en sa?dan beslutning er truffet, men det skal sla?s fast, at ingen medarbejdere fra Kærkommen har fa?et sin ansættelse overdraget til Aalborg Kommune. Da Kærkommen i marts 2015 gik konkurs stod Aalborg Kommune i den situation, at kommunen med fa? dages varsel skulle sikre levering af livsvigtig personlig hjælp til kommunens ældre medborgere. For at sikre denne livsvigtige opgave ansatte Aalborg Kommune efter normalt opslag et antal medarbejdere, der alle ansøgte og var til ansættelsessamtaler. Det er naturligt, at et antal af disse medarbejdere tidligere havde været ansat ved Kærkommen."
- Aalborg Kommune har selvsagt ønsket at sikre hjælpen til de ældre medborgere. Det er derfor overraskende og med forbløffelse, at vi kan konstatere, at Lønmodtagernes Garantifond ikke vil udbetale løn til Kærkommens tidligere medarbejdere, men lægge regningen for en privat virksomheds konkurs hos Aalborg Kommunes skatteydere og ældre medborgere, udtaler ra?dmand Thomas Krarup.
dknyt har forgæves forsøgt at få en kommentar fra kurator Boris Frederiksen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.