dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Aalborg trodser usikkerhed og køber tusindvis af nye chromebooks

KORT NYT17. NOV 2023 9.35

AALBORG: I alt 53 kommuner bruger Chromebooks og systemet Google for Education, som på grund af usikkerhed om, hvor data ender og hvad det bruges til, muligvis ikke lever op til reglerne. I starten af 2021 meddelte Datatilsynet første gang, at en afgørelse i sagen var på trapperne. Sidenhen er sagen blevet udskudt mindst fem gange, og i august meldte tilsynet ud, at der ville være en afgørelse før efterårsferien. Siden har der ikke været nyt om afgørelsen. Det skriver Version2.

Datatilsynet forklarer til mediet, at man arbejder så hurtigt man kan. Men den lange ventetid presser kommunerne, hvor flere efterhånden er frustrerede og har set sig nødsaget til at købe nye chromebooks, for at opretholde en fungerende hverdag ude på skolerne.

I bl.a. Aalborg Kommune købte de i sommer 4.000 nye Chromebooks på trods af risikoen for, at de i en nærmere fremtid skal skrottes. Modsat tør man ikke købe nye Chromebooks i Mariagerfjord. "Vi er frustrerede over, at vi ikke kan få klar besked på, hvad vi kan regne med fra hverken KL eller Datatilsynet, men det bliver hele tiden udskudt", siger chef for dagtilbud og skoler i Mariagerfjord, Berit Vinther, til Version2.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.