
RINGKØBING-SKJERN: Yderområderne skal med, hvis regeringen skal indfri sit løfte om digital infrastruktur i verdensklasse. Det mener Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune, som er klar til at gå nye veje for at få den nødvendige bredbåndsdækning. En konference skal lægge op til dialog med den nyudnævnte erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S).
Det er et godt udgangspunkt, at regeringen har lovet en digital infrastruktur i verdensklasse samt bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark. Det mener regionsrådsformand i Midtjylland Bent Hansen (S) og borgmester i Ringkøbing-Skjern Iver Enevoldsen (V). Men de er samtidig bekymrede for, at de digitale fremskridt kun kommer en del af befolkningen til gode og dermed svigter en stor gruppe borgere og virksomheder – især i de tyndt befolkede områder.
- Det må være muligt at finde en model for at få os alle sammen med i fællesskabet. Gode forbindelser over hele landet er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, for yderområdernes overlevelsesevne, for et effektivt sundhedsvæsen og for fremtidens digitale familier, siger Bent Hansen.
- Vi håber, at oplæggene på konferencen og den efterfølgende debat kan give ideer til en bedre bredbåndsdækning. Landets kommuner er helt afhængige af, at vi forbedrer den digitale infrastruktur, hvis vi skal skabe vækst og udvikling. Det gælder særligt i de tyndt befolkede yderkommuner, hvor markedet ikke kommer af sig selv, men hvor der er en stor gevinst at hente, siger Iver Enevoldsen.
bi
Blandt oplægsholderne på konferencen den 28. august er Jørgen Bardenfleth, formand for Erhvervs- og Vækstministeriets vækstteam for IKT og Digital Vækst samt Strategy Director hos Microsoft International, og Martin Ruby, rådgiver hos Google Danmark.
Der vil også være indlæg ved formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer Hans Chr. Schmidt (V), ved Michael Jensen, Aalborg Universitet, der forsker i netværksplanlægning, samt ved Troels Andersen fra CEDI, der er eksperter i offentlig digitalisering.
Kontorchef Kirsten Skovrup fra Aalborg Kommune vil fortælle om projektet Online velfærd i Aalborg Kommune, mens Preben Thomsen fra Talund i Herning Kommune, vil fortælle om sin hidtil forgæves kamp for fiberbredbånd.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.