SJÆLLAND: Ateas administrerende direktør Morten Felding er én af 13 sigtede i en sag om bestikkelse mellem it-leverandøren Atea og Region Sjælland. Alligevel er Atea - igen - med i gruppen af fire prækvalificerede selskaber, der i løbet af denne uge kan blive udpeget som leverandører af computere og it-tilbehør til 77 kommuner. Det fremgår af et brev, som SKI - Statens og Kommunernes Indkøbsservice - mandag sendte til landets kommuner. Det skriver Dagbladet Ringsted.
'På baggrund af de modtagne forsikringer og garantier har Kammeradvokaten vurderet, at Ateas tilbud kan indgå i det igangværende udbud af rammeaftale 50.40 computere og it-tilbehør', lyder det i brevet til kommunerne.
Forud er gået fire turbulente uger, hvor 13 personer blev sigtet for bestikkelse; og hvor SKI udbad sig svar - og siden uddybende svar fra Atea. De seneste svar kom i fredags, og det er på baggrund af de svar, SKI har truffet sin konklusion.
Den forpligtende ramme-aftale 50.40 skal efter planen løbe i tre år og har en forventet værdi på 420 mio. kr. Kontrakten indgås med den leverandør, der kan sikre den laveste pris.
I følge det seneste brev fra SKI til kommunerne forventes vinderen af del-udbuddet 'computere' fundet senere i denne uge, aftalen forventes at kunne bruges til indkøb af computere fra begyndelsen af september.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.