Det fælles radionetværk Sine for politi, brandvæsner, ambulancetjenester og andre beredskaber var et stort fremskridt, da det i kølvandet på 11. september 2001 og fyrværkerikatastrofen i Kolding i 2004 blev indført som erstatning for over 100 forskellige kommunikationssystemer, der ikke kunne tale sammen. Når det kommer i genudbud til efteråret, skal det indtænkes, hvordan og hvornår talekommunikationen kan suppleres med datakommunikation, skriver Beredskabsinfo.
Den nuværende kontrakt på Sine-netværket udløber i maj næste år og indehaves af Dansk Beredskabskommunikation A/S med mulighed for forlængelse på ét år til maj 2021. Genudbuddet omfatter én samlet ydelse med både adgang til net, drift og vedligehold i en given periode, så det som hidtil vil være en privat leverandør, der ejer og driver netværket.
Staten vil i udbudsbetingelserne få mulighed for, men ikke pligt til at overtage nettet ved udløbet af den kommende kontraktperiode, skriver Beredskabsinfo. Genudbuddet sker i regi af Rigspolitiet, som parallelt hermed igangsætter en analyse af muligheden for at dele datakommunikation mellem beredskaberne.
mk
Læs hele historien hos Beredskabsinfo.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.