RINGKØBING-SKJERN: Borgmester i Ringkøbing-Skjern Iver Enevoldsen (V) er ifølge DR Midt og Vest igen blevet meldt til politiet for magtmisbrug, fordi han har læst et byrådmedlems mails.
Det er kommunikationsrådgiver Teddy Gehrke, der udover magtmisbrug også har anmeldt borgmesteren, kommunaldirektøren, kommunens jurist og it-medarbejdere for brud på brevhemmeligheden.
Politianmeldelsen af Iver Enevoldsen er en udløber af den såkaldte email-sag, hvor kommunens ledelse læste byrådsmedlem Niels Rasmussens (SF) arbejdsmail. Kommunen skulle angiveligt have mistanke om læk af fortrolige oplysninger om kommunens meget omdiskuterede bredbåndsudbud.
- Det ville svare til, at Lars Løkke Rasmussen som statsminister kunne kigge i de enkelte foltetingsmedlemmers mail. Det er jo helt utænkeligt, siger Teddy Gehrke.
Arbejder for AirNet
Teddy Gehrke arbejder for internetvirksomheden AirNet, som har klaget til EU-Kommissionen i den langtrukne bredbåndssag, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune er beskyldt for ulovlig og konkurrenceforvridende støtte til fiberbredbånd.
Tirsdag valgte byrådet, at kommunen træder ud af en 70 mio. kr.'s kontrakt med Eniig, det tidligere EnergiMidt, om fiberbredbånd til alle i kommunen. Begrundelsen var fejl i udbudsprocessen og efterfølgende massiv kritik fra konkurrerende firmaer - herunder AirNet.
Teddy Gehrke har haft en del korrespondance med byrådsmedlem Niels Rasmussen og teleanalytiker John Strand, som borgmesteren havde mistanke om skulle være modtager af de fortrolige oplysninger. Både Niels Rasmussen og John Strand har allerede indgivet politianmeldelse i sagen for brud på brevhemmeligheden.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra borgmester Iver Enevoldsen. Han har tidligere udtalt, at han er overbevist om, at kommunen ikke har brudt nogen regler i sagen.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.