BORNHOLM: Siden oktober har Bornholms kommunale administration været ramt af over ti hackerangreb, oplyser DR Bornholm. Der er tale om såkaldte ransomware-angreb, hvor filer på kommunens computere bliver låst, så kommunen kun kan få adgang til filerne ved at betale hackerne eller gendanne filerne fra en backup.
- Vi kan ikke garantere, at vi ikke bliver ramt, men vi arbejder med at få reetableret data så hurtigt som muligt, så borgerne kan få den betjening, de kan forvente, siger Bornholms Regionskommunes it-chef Claus Munk til DR Bornholm.
Angrebene går ikke ud over borgernes oplysninger, forsikrer Claus Munk. De data ligger i andre systemer, som ikke rammes af denne ransomware, det er mødereferater og lignende, som krypteres, siger han. Regionskommunen har kunnet rense maskinerne og genskabe de filer, som har været låst. Claus Munk understreger, at alle angreb er blevet afværget, og at kommunen ikke på noget tidspunkt har betalt løsepenge til hackere.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.