
ODENSE: En telefon- og dataregning på 250.000 kroner har nu ført til, at Odenses borgmester, Anker Boye (S), har fået en næse af et enigt byråd, skriver fyens.dk.
I oktober 2011 kom borgmesteren hjem fra en ferierejse med den tårnhøje telefonregning. Siden har Odense Kommune og TDC indgået et forlig, hvor regningen blev halveret til 125.000 kr. - en regning, som borgmesteren har valgt at betale af egen lomme.
Men det betyder altså ikke, at han slipper for en næse i sagen.
Efter forslag fra Dansk Folkeparti og med støtte fra de to andre borgerlige partier, Venstre og Det Konservative Folkeparti, konstaterer byrådet inklusiv SF, EL og Socialdemokraterne, at borgmesteren ikke har udvist rettidig omhu ved at sørge for at begrænse regningens størrelse, skriver netavisen.
Desuden kritiserer Odense Byråd - også i enighed - en kritik af administrationen, hvor det vil gøre Statsforvaltningen, der er tilsynsmyndighed, opmærksom på, at sagen om den kolossale telefonregning ikke er håndteret ansvarligt af administrationen.
Byrådet skal inden jul vedtage regler for, hvor mange af kommunens penge borgmestre og rådmænd må bruge på telefon og data, skriver fyens.dk.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.