Datatilsynet har af egen drift åbnet en sag mod DSB, efter at DSB i sidste uge ved en fejl hos en underleverandør sendte kunders private oplysninger til fremmede, skriver it-mediet version 2. Over 10.000 DSB-kunder har oplevet at andre har fået tilsendt personoplysninger, som de har givet til DSB Plus, blandt andet vedrørende rejsemønstre.
Datatilsynets sag mod DSB drejer sig dog ikke kun om denne fejl, for selv i tilfælde hvor DSB sender mails til de rette modtagere, rummer mails'ene links til personoplysninger, som det ikke kræver login med adgangskode for at tilgå, skriver Datatilsynet til DSB.
I den anledning har Datatilsynet stillet 18 spørgsmål om forskellige datasikkerhedsaspekter, hvoraf de to specifikt handler om det manglende login. Tilsynet vil således have at vide, om DSB har overvejet, om den anvendte praksis lever op til kravene i persondataloven, og om DSB vil stramme op på sikkerheden, så personoplysningerne fremover ikke er tilgængelige via internettet uden login med adgangskode.
mk
Se Datatilsynets henvendelse til DSB her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.