Det offentlige køber hvert år ind for ca. 380 mia. kr. Der er i højere grad kommet fokus på, at de mange penge kan bruges til at skubbe på den grønne omstilling. Men det kan gå hurtigere og pengene kan bruges klogere, mener Dansk Industri.
Derfor har DI Rådgiverne udgivet "Brug den Offentlige Indkøbsmuskel Grønt og Innovativt". Udgivelsen er blevet til på baggrund af drøftelser i branchen og indeholder 18 råd til, hvordan det offentlige i samarbejde med det private kan blive bedre til at udvikle, teste og implementere nye grønne løsninger.
- Offentligt indkøb er en hjørnesten i den grønne omstilling. Et indkøb på 380 mia. kr. er et svimlende stort beløb og udgør hele 14 pct. af BNP. Heldigvis er der politisk fokus på at bruge den offentlige købermagt til at fremme grøn omstilling, men i DI ønsker vi, at ambitionerne bliver endnu større, og tempoet endnu højere, skriver DI Rådgiverne blandt andet om motivationen for at lave de 18 anbefalinger.
Anbefalinger er lavet med udgangspunkt i tre overskrifter, som opsummerer, hvad anbefalingerne udspecificerer. Overskrifterne for anbefalingerne er : At sætte en klar retning for grønne indkøb, etablere velfungerende processer og bygge infrastruktur, der støtter grønne indkøb.
Du kan læse alle anbefalingerne ved at klikke her.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.