Fælles krav for at undgå plejekonkurser

Med de mange konkurser hos private firmaer, der har stået for hjemmepleje, rengøring mm. i kommunerne, og dagens offentliggørelse af rundspørge fra KL, der viser, at private plejefirmaer går konkurs i hver tredje kommune, er der baggrund nok for en alvorlig snak om problemerne og følgevirkningerne af disse konkurser i Folketinget. Bjarne Laustsen (S) har kaldt beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) i samråd i dag for at høre, hvad regeringen kan og vil gøre ved konkursbølgen.

Siden 2003 har borgere visiteret til hjemmehjælp haft et frit valg til selv at vælge leverandør; den kommunale hjemmepleje eller en godkendt privat leverandør. I dag har ca. 38 pct. af borgerne valgt en privat leverandør. I en pressemeddelelse fra KL ridses situationen op:

Folketinget vedtog i 2013 ny lovgivning, hvormed kommunerne fik nemmere ved at etablere det frie valg ved at gennemføre udbud. En række kommuner har de seneste år gennemført udbud. Som noget nyt kunne kommunerne også beslutte, at den private leverandør skal levere både den personlige pleje og praktisk hjælp, altså mere sammenhængende krav til virksomhedernes kompetencer inden for sundhed og pleje.

Udvikling og stigende krav
Hjemmeplejen har samtidig undergået en omfattende faglig udvikling med et større fokus på rehabilitering af borgerne. En udvikling, der stiller stigende krav til en flerhed af sundhedsfaglige kompetencer hos både kommunale som private leverandører. Derfor er en af konsekvenserne af den ændrede lovgivning, at der er sket ændringer i antallet og sammensætningen af private leverandører.

Ofte er ændringerne sket i god dialog med kommunerne og under hensynet til, at borgeren forsat oplever en god pleje og omsorg. Andre gange i form af konkurser midt i en kontraktperiode. Konkurserne har skabt usikkerhed blandt borgere og udfordret kommunernes forsyningssikkerhed. KL, DI og Dansk Erhverv vil på den baggrund fremhæve en række fælles anbefalinger, der sigter mod at forebygge og begrænse de negative effekter af fremtidige konkurser.

Anbefalingerne fra KL, DI og Dansk Erhverv lyder:

• Krav til virksomhederne om sund økonomi
Kommunerne kan med fordel stille en række krav til leverandørernes økonomi i forbindelse med udbud og dermed tilstræbe, at de valgte leverandører har en sund økonomi. Konkurrencen om at levere ældrepleje bør foregå mellem virksomheder med en robust økonomi. De konkrete redskaber er bl.a. krav til virksomhedens soliditet og egenkapital. De økonomiske krav skal - på linje med øvrige udbudsvilkår - være proportionale med den opgave, der skal løses.

• Sikkerheds- eller garantistillelse
Kommunerne bør som udgangspunkt stille krav om en økonomisk garanti- eller sikkerhedsstillelse af plejevirksomhederne. En sikkerheds- eller garantistillelse er et udtryk for virksomhedernes kreditværdighed. Garantien vil samtidig kunne bruges direkte til at håndtere uforudsete udgifter i tilfælde af en konkurs. En garanti vil, alt andet lige, betyde dyrere tilbud, til gengæld øger den trygheden for borgerne, medarbejderne og kommunen.

• Dialog og samarbejde
Det er afgørende med et tæt og partnerbaseret samarbejde mellem kommunerne og de private leverandører. Dette for at opnå endnu flere synergier i samarbejdet om blandt andet kvalitet, men også for at sikre en tidlig varsling, hvis der opstår en risiko for konkurs.

• Konkrete beredskabsplaner
Det er vigtigt, at kommune og leverandør allerede fra begyndelsen af samarbejdet har lagt en konkret plan for håndtering af en evt. konkurs eller konkurslignende situation (beredskabsplan). Beredskabet kan for eksempel beskrive, hvordan berørte medarbejdere kan overdrages til andre leverandører eller kommunen samt beskrive, hvordan der kommunikeres om konkursen, herunder hvordan de berørte borgere informeres.

• Dialog om unormalt lave tilbud
Det er kommunerne der fastlægger serviceniveau og kvalitetsstandarder. Enten gennem mindstekrav eller ved at skabe konkurrence på kvalitetsparametrene. Modtager kommunen unormalt lave tilbud, er det en god ide at gå i dialog med tilbudsgiveren, for at sikre sig, at tilbudsgiveren ikke har misforstået udbudsmaterialets kvalitetskrav.

KL, DI og Dansk Erhverv vil nu gå sammen for at drøfte anbefalingerne i en bredere kreds, hvor Ældre Sagen og repræsentanter fra de faglige organisationer inddrages til en rundbordssamtale hos Dansk Industri den 26. oktober. Dansk Industri har endvidere inddraget Kammeradvokaten med henblik på at udforme konkrete formuleringer til krav i forbindelse med udbud og andre redskaber, der kan forebygge fremtidige konkurser på hjemmehjælpsområdet. Det er intentionen, at disse vil blive stillet til rådighed for alle landets kommuner.

pv