NORDFYN: Nordfyns Kommune tjenestefritager fagchefen for Børn og Familie og centerlederen for Nordfyns Børne- og Familiecenter, fordi der nu skal igangsættes et nærmere undersøgelsesarbejde af kursusleverandører, oplyser kommunen.
Det sker i kølvandet på mandagens udmelding om, at en centerleder for Nordfyns Kommunes Børne- og Familiecenter blev erklæret inhabil efter at have købt medarbejderkurser for næsten 240.000 kr. af sin søsters firma.
Fagchefen og centerlederen vil være fritaget for tjeneste imens undersøgelsen forløber.
- De forhold, der er blevet påpeget, sagens oplysninger og omfang, gør at vi sætter et nærmere undersøgelsesarbejde i gang. Vi har derfor bedt KL`s Juridiske kontor om at bistå os i dette arbejde, skriver Nordfyns Kommune i en pressemeddelelse.
Forvaltningseksperter fra både Syddansk Universitet og Aalborg Universitet vurderede i mandags overfor TV2 Fyn, at der var tale om en 'klokkeklar' overtrædelse af forvaltningslovens paragraf om inhabilitet.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.