HORSENS / RANDERS: Om få uger er det slut med at modtage hjemmepleje fra Falck i Horsens og Randers kommuner. Det oplyser Falcks kommunikationsdirektør Louis Illum Honoré til dknyt:
- Vi kan ikke få det til at løbe rundt, for der er ikke nok borgere, der har ønsket at bruge vores hjemmepleje, så vi har aftalt med kommunerne, at vi trækker os i god ro og orden, siger kommunikationsdirektøren.
Og som det var tilfældet i Vejle Kommune for et par uger siden, hvor Falck trak sig næsten to år før tid, så trækker firmaet sig også fra Horsens og Randers kommuner før udløbet af kontrakterne. Og som med sagen fra Vejle afviser Falck også nu at forklare konkret, hvorfor den store private virksomhed ikke har kunnet få hjemmeplejen til at fungere i de to kommuner:
- Jeg tror, at når vi har sådan en forretning, så vil der være udeståender, som man drøfter, vi snakker jo sammen med kommunerne om det, som i Vejle, hvor vi ikke har været tilfreds med kvaliteten, og det har vi taget en snak med kommunerne om og været enige om, at det er bedst vi trækker os, siger Louis Illum Honoré.
Falck har opsagt aftalerne i Randers og Horsens med virkning fra hhv. 15. og 28. februar i år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.