Når vintervejret sætter ind, er det vigtigt at have det rigtige beredskab klar til snerydning og glatførebekæmpelse, så alle kan komme på job, i skole og levere varer.
Til maj udbyder Vejdirektoratet i alt 33 ruter til vognmænd, landmænd og maskinstationer, som har forudsætningerne for at løse opgaven, og i år har der været ekstra fokus på at tilpasse vilkårene til et marked i udvikling. Der har været fokus på at åbner for mindre leverandører. Blandt andet vil fem af ruterne denne gang kunne betjenes med traktorer, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
- Vi har haft en god og konstruktiv dialog med branchen om denne opgave, men faktum er, at når få eller ingen byder på en opgave, så stiger prisen. Det er en vanskelig forhandlingssituation at stå i, og det forsøger vi nu at gøre noget ved, siger Tania Udengaard Sørensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.
For dyre kontrakter i 2022
Fokusset på at give bredere rammer for udbuddet skyldes at Vejdirektoratet i 2022 indgik kontrakter på 81 ruter. Af dem har Vejdirektoratet nu har valgt at opsige 33. Kontrakterne blev indgået efter flere udbudsrunder i 2022.
På grund af den manglende interesse var det svært at finde leverandører til en række af ruterne, og derfor har det været dyrt at indgå de pågældende kontrakter. En merudgift, som ikke er dækket af den nuværende bevilling til opgaven, da det samlet set er blevet markant dyrere sammenlignet med det tidligere udbud.
Derfor har Vejdirektoratet haft fokus på at skabe mere fleksible rammer, så et bredere felt af leverandører har mulighed for at byde på opgaven, her iblandt landmænd og maskinstationer.
Eksempelvis bliver kontrakterne delt op i mindre enheder med behov for færre biler, så mindre leverandører får mulighed for at løse opgaven. Derudover er det fremover muligt at have arbejdssprog på både dansk og engelsk, og beredskabsperioden er blevet justeret.
- Vores håb er, at der kommer flere bud ind på ruterne. I sidste ende handler det om at kunne løse opgaverne med de midler, som vi har til rådighed, og derfor ser vi gerne mere konkurrence på området. Det er en krævende opgave, som er utrolig vigtig at få løst, og vi er optimistiske i forhold til det kommende udbud, siger Tania Udengaard Sørensen.
Ruterne udbydes i starten af maj med frist i juni.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.