
Da tilbudsfristen på at byde ind på udbudet fra Vejdirektoratet omkring rydning og saltning af de danske veje udløb midt i august, var antallet af bydere på opgaverne væsentligt lavere end normalt. Ved fristens udløb var der indkommet i alt 65 tilbud på 81 ruter fra 24 tilbudsgivere.I 2018, hvor udbud for vintertjeneste var i udbud sidst, modtog Vejdirektoratet tilbud fra 70 tilbudsgivere, oplyser direktoratet i en pressemeddelelse.
Vejdirektoratet har nu været i kontakt med vinderne af de 65 ruter. Samtidig har direktoratet indledt direkte forhandlinger med lokale virksomheder i de områder af landet, hvor der endnu ikke er fundet vognmænd til at løse opgaven med at rydde sne og salte veje.
Direktoratet kommer samtidig med en opfordring til vognmænd, der ikke fik indsendt tilbud inden deadline, til at tage fat i Vejdirektoratet.
- Vi har nu sendt meddelelse om tildeling på hovedparten af vores ruter rundt i hele landet. Vi mangler vognmænd til de sidste 17 ruter, så skulle der sidde nogen derude, som overvejede at byde, men ikke nåede det, så tag fat i os. Det er ikke for sent at komme i betragtning, siger drifts- og teknikdirektør i Vejdirektoratet Michael Kirkfeldt.
Stof til eftertanke
For drifts- og teknikdirektøren giver de væsentlig færre tilbudsgivere stof til eftertanke.
- Det er klart, at vi gerne havde fået aftaler på plads for alle ruter på én gang. Der må vi bare tage til efterretning, at markedet har ændret sig radikalt siden 2018. Vi har haft en virkelig god og givende dialog med branchen de seneste måneder, og jeg vil gerne takke for de værdifulde input, vi har fået. Det bliver en stor hjælp i vores arbejde med kommende udbud om vintertjeneste, siger han.
Siden seneste udbud har Vejdirektoratet bl.a. ændret beredskabsperioderne. Hvor vognmænd før skulle stå klar til at rykke ud for at salte den 1. oktober, så er den dato nu rykket til den 15. oktober. Perioden går fortsat frem til den 30. april i foråret. For plovbiler er beredskabsperioden ændret fra at træde i kraft den 1. november til den 15. november. Perioden går som før frem til den 30. marts. Ændringerne er sket efter en gennemgang af data for vintrene fra 2015 til og med foråret 2022.
Tidligere har brancheorganisationen for den danske vejgodstransport ITD luftet sin bekymring for udbuddet af vintertjenester, som den meste pressede vognmændene til at bryde reglerne bl.a. når det kommer til arbejdstids for chauffører. Den kritik fik efterfølgende Vejdirektoratet til at annullere udbuddet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.