Entreprenørvirksomheden NCC og Bygningsstyrelsen indgik kontrakt i juli på opførsel at et nyt kontorhus til styrelsen. Nu har NCC fået grønt lys til at begynde byggeriet af styrelsens nye kontorknudepunkt som har fokus på bæredygtighed og får bærende konstruktioner i træ.
Folketingets finansudvalg har således bevilget de 645 mio. kr. som er den aftalte pris på projektet. Dermed er vejen banet for et unikt byggeri i træ. Totalentreprenørholdet består af NCC, C.F. Møller Architects og MOE.
- Vi ser frem til at gå i gang med denne banebrydende opgave med at opføre Bygningsstyrelsens nye kontor i Odense. Det er et vigtigt projekt i Odenses byudvikling og i særdeleshed et afgørende byggeri for udviklingen af nye bæredygtige løsninger i den danske byggebranche, siger direktør i NCC Danmark, Palle Bjerre Rasmussen i en pressemeddelelse.
Bærende konstruktioner i træ
Opgaven er blandt andet vundet på en arkitektur, der tilgodeser visionerne for området og inviterer både medarbejderne i bygningen og offentligheden til at bruge udendørsarealerne.
- Det er et spændende projekt, som både vi, NCC og resten af byggebranchen kan drage værdifulde erfaringer fra, samtidig med at vi sikrer gode og moderne rammer for 1600 statslige arbejdspladser i Odense, siger Signe Primdal Lyndrup, vicedirektør i Bygningsstyrelsen.
Ud over krav til funktionalitet og fleksibilitet var et væsentligt krav til projektet i udbudsmaterialet, at de bærende konstruktioner skal udføres i træ.
- Ved at vælge en konstruktion med træ er Bygningsstyrelsen med til at flytte branchen, så det bliver mere naturligt at tænke på træ som et alternativ til de mere traditionelle byggematerialer som stål og beton, siger Palle Bjerre Rasmussen.
Byggeriet vil foregå med stor fokus på bæredygtighed i forhold til at minimere klimabelastningen i forbindelse med selve byggeriet og den efterfølgende drift. Det betyder blandt andet fokus på at minimere energiforbruget. Arbejdet forventes at blive sat i gang i begyndelsen af 2022 og forventes afsluttet 2025.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.