
Mere end hver anden (52 pct.) af landets bygherrer forventer flere aflyste eller udskudte byggeprojekter i resten af 2022 som følge af prisstigninger på materialer. Det viser en undersøgelse blandt Bygherreforeningens medlemmer.
234 medlemmer har besvaret undersøgelsen, der har til formål at belyse konsekvenserne af de prisstigninger byggeriet har oplevet det sidste halve år – særligt på materialer. Undersøgelsen er foretaget blandt private, offentlige og almene bygherrer samt bygherrerådgivere.
Mens 52 pct. altså forventer at må se projekteter aflyst, har hele 43 pct. allerede oplevet, at projekter er blevet aflyst, som følge af prisstigninger. Hele 89 pct. af respondenterne angiver, at grunden til at aflyse er, at budgetterne ikke holder. Bl.a. pga. stigende materialepriser og til dels højere energipriser.
- Priser på stål, træ og andre materialer samt energi er steget voldsomt det seneste år. Usikkerheden om prisudviklingen koblet med forsyningsproblemer gør, at vores medlemmer får markant højere priser ind fra entreprenørerne, når de skal bygge, lyder det fra Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang, i en pressemeddelelse.
Kommuner og almene aflyser mest
Det er særligt de almene og de kommunale bygherrer, som aflyser projekter. De almene står for 33 pct. af bygherrer, som har aflyst byggeprojekter, mens 30 pct. af dem som aflyser udgøres af kommunerne.
- Mange almene og offentlige bygherrer får sprængt budgetgrænserne i deres byggeprojekter, når de går i udbud. Estimaterne holder ikke. Og da de ofte arbejder inden for relativt låste budgetrammer, som er bevilget af deres politiske bagland, har de ikke mange andre muligheder end at udskyde eller helt aflyse, forklarer Henrik L. Bang.
Private er dog også udfordret af markedet. Her forventer 17 pct. af bygherrerne at aflyse projekter resten af året.
Bygherreforeningens direktør tør ikke gætte på, om vi er vidner til en begyndende tilbagegang for byggeriet, der på nogen måde kan sammenlignes med det, man oplevede under finanskrisen, eller om aktiviteterne stabilisere sig på et lavere, men fornuftigt, niveau.
- Jeg tror i høj grad, at det handler om, hvad politikerne gør, og hvordan markedet reagerer. Bl.a. har Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen talt om at kanalisere ressourcer fra offentligt byggeri over i den grønne omstilling. Det vil naturligvis tage luften endnu mere ud af byggebranchen, siger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.