
HOLBÆK: Boden er nu opgjort, efter en enig kommunalbestyrelse i Holbæk i december besluttede, at det skulle have økonomiske konsekvenser for Fonden Holbæk Sportsby, at projektet blev forsinket og ikke kunne åbne til tiden.
Kommunen har opgjort sit samlede dagsbodskrav til i alt 9.933.000 mio. kr. Det er opgjort ved at vurdere prisen for en dags forsinkelse for de forskellige funktioner, der blev forsinket i større eller mindre grad, i henhold til den OPP-kontrakt, der er indgået mellem kommunen og fonden.
Kommunen vurderer den kontraktmæssige ibrugtagen af Sportsbyen til 30. maj, hvilket giver en forsinkelse på 103 arbejdsdage af 85.000 kr., hvilket svarer til 8.755.000 kr. og udgør det største kravene. Herudover kommer forsinkelse af udearealerne svarende til 1.365.000 mio. kr. En tidsfristforlængelse på sundhedscentret, som også er en del af sportsbyen, på 187.000 kr. er trukket fra det samlede beløb, der altså ender på knap ti mio. kr.
Under skærpet opsyn
Inden byen var klar til åbning, besluttede kommunen tilbage i januar at holde skærpet opsyn med byggeriet gennem ugentlige afrapporteringer, da kommunen havde afdækket flere forsinkelser.
I maj fremgik det af et referat fra et møde i økonomiudvalget, at forsinkelsen løb op i fire mio. kr. i ekstraudgifter. Sportsbyen skulle være åbnet ved årsskiftet, og åbningen blev både skubbet til først februar og siden maj, inden det skete et halvt år senere 21. juni i år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.