København genovervejer investeringer i besat land

KØBENHAVN: Hvor går grænsen for, hvornår kommuner kan investere i virksomheder, som tjener penge på, at stater overtræder menneskerettighederne?

Kan en kommune fx investere i virksomheder, som producerer overvågningssystemer, der specifikt er udviklet til at kontrollere palæstinensere i de besatte områder på Vestbredden? Eller en virksomhed, som forsyner Israel med lunter til luftbårne våben og spottermissiler, radarovervågning og krypterede kommunikationssystemer?

Selvom Københavns Kommune siden 2009 har haft en negativliste
over virksomheder, kommunen ikke vil investere i, har kommunen ifølge en ny DanWatch-rapport aktier i bl.a. Motorola, som leverer netop de overvågningssystmer og lunter, der er nævnt ovenfor. I alt har kommunen 2,21 mio. kr. investeret i syv virksomheder, som bidrager til konstruktion eller drift af checkpoints, den israelske sikkerhedsmur eller bosættelser på Vestbredden. I forhold til 2012 har kommunen nedbragt sine investeringer i området med ca. 10 mio. kr.

Nu melder kommunen ud til dknyt, at den har sendt rapporten fra DanWatch til virksomheden Ethix SRI Advisors, der med udgangspunkt i kommunens etiske investeringspolitik rådgiver om, hvilke konkrete virksomheder der bør negativlistes. Såfremt kommunen modtager en tilbagemelding herom, vil de konkrete virksomheder blive optaget på negativlisten.

Vestbredden er besat land
Det er ikke første gang, Københavns Kommune kommer i vælten, fordi kommunen har investeret i virksomheder, der tjener penge direkte på israelske aktiviteter på Vestbredden.

- Vestbredden er besat land, og det er ifølge internationale konventioner forbudt at drive befolkningsgrupper væk fra deres territorium for selv at bosætte sig der. Derfor er vi desværre nødt til at se bort fra at investere i en række israelske virksomheder med aktiviteter i de ulovlige israelske bosættelser, sagde overborgmester Frank Jensen (S) i sommeren 2014 til Kristeligt Dagblad.

Den udmelding kom, fordi kommunen stoppede sine investeringer i Israels største bank Bank Hapoalim. Banken låner penge ud til israelske bosættelser på Vestbredden. Bosættelser som ifølge EU og regeringen er i strid med folkeretten. Da kommunen satte Bank Hapoaliom på sin negativliste, kaldte Israels ambassadør i Danmark handlingen for ensidig, og DF's Søren Espersen mente, at kommunen fulgte en antisemitisk dagsorden.

Kommunen har stadig investeringer i Mizrahi Tefahot Bank, der ligesom Bank Hapoalim også opererer i bosættelser.

Tilbage i 2012 kunne DanWatch fortælle, at kommunen havde investeringer i virksomheder med aktiviteter på Vestbredden for ca. 12 mio. kr. Det tal er altså nu nedbragt til 2,21 mio. kr.

Virksomheder kan ryge på negativliste nu
Når Københavns Kommune laver investeringer til sin investeringsportefølje, som rummer aktiver for ca. 7 mia. kr., beder de investeringsbanker håndtere opgaven. Dermed er der et armslængdeprincip, så det ikke er Borgerrepræsentationen selv, der investerer de penge, kommunen har til rådighed til investeringer.

- Københavns Kommunes etiske investeringspolitik er besluttet af Økonomiudvalget, og Ethix SRI Advisors rådgiver med udgangspunkt i kommunens etiske investeringspolitik om, hvilke konkrete virksomheder, der bør negativlistes, forklarer kommunens økonomidirektør, Bjarne Winge til dknyt.

Ethix undersøger på baggrund af medieomtale eller af egen drift, om virksomheders aktiviteter er i strid med FN's konventioner, og der gennemføres på denne baggrund en dialog.

- Dialogen skal dels afdække, om der foreligger kritisable forhold, og dels påvirke selskabet til at ændre adfærd ved at tydeliggøre, at Københavns Kommune som aktionær ikke vil tolerere handlinger, der er i strid med FNs konventioner, siger Bjarne Winge og fortsætter:

- Såfremt det dokumenteres, at der foreligger brud på konventionerne, og selskabet ikke kan påvirkes til at ændre sin adfærd, optages selskabet på negativlisten. Herefter er kommunens forvaltere forpligtet til at sikre, at kommunen ikke længere investerer i det pågældende selskab.

Københavns Kommune har over for DanWatch fortalt, at der før hver enkelt investering bliver foretaget et individuelt skøn over, hvorvidt man bør investere i virksomheden.

Regeringens og EU's politik i forhold til de israelske bosættelser på Vestbredden er, at de er i strid med folkeretten.

De syv virksomheder, som DanWatch vurderer som problematiske er:

Caterpillar – investeringer for 100.000 kr.
Caterpillar bygger bulldozere, som bl.a. andet er blevet brugt af den israelske besættelsesmagt til at bulldoze palæstinensiske hjem på Vestbredden. Derudover er de blevet brugt i byggearbejdet omkring sikkerhedsmuren på Vestbredden.

Heidelberg Cement – investeringer for 20.000 kr.
Ejer tre cementfabrikker på Vestbredden placeret i de besatte området. Driver også mineaktiviteter i det besatte område. GES Investment Services, som er et af Europas førende rådgivnings- og analysefirmaer inden for etiske investeringer, evaluerer lige nu på Heidelberg Cement, og har derfor ingen konklusion på denne investering.

Ingersoll Rand – investeringer for 20.000 kr.
Producerer de genkendelsessystemer, der bruges ved israelske checkpoints bygget på palæstinensisk jord på Vestbredden.

Hewlett-Packard – investeringer for 70.000 kr.
Hewlett Packard står for at udvikle, integrere og vedligeholde det scanner-system, der kaldes BASEL, som bruges til at kontrollere palæstinenseres biometriske data ved checkpoints. Dermed tjener Hewlett Packard penge på at udvikle systemet, men også på at israelerne bruger systemet.
BASEL er installeret også i besatte områder, som Israel altså ikke har ret til at bebygge, hvilket strider med menneskerettighedernes artikel 13, hvori der står, at alle har ret til fri bevægelse inden for sin stats grænser.

CRH – investeringer for 1,37 mio. kr.
Irsk cementvirksomhed, som ejer en fjerdedel af Israels eneste cementproducent, Nesher, der bl.a. producerer den cement, der er brugt til sikkerhedsmuren i Israel.

Motorola – investeringer for 20.000 kr.
Producerer MotoEagle Surveillance System, som er specifikt udviklet til at kontrollere palæstinensere i de besatte områder. Motorola forsyner Israel med lunter til luftbårne våben spottermissiler, radarovervågning og krypterede kommunikationssystemer. Derudover leverer Motorola metaldetektorporte brugt i checkpoints.

Mizrahi Tefahot Bank – investeringer for 630.000 kr.
Banken driver ifølge sin hjemmeside flere filialer i bosættelser og udbyder bosættelser lån til byggeprojekter i bosættelser, lån og finansielle serviceydelser til de lokale myndigheder i bosættelserne, ifølge Who Profits – et researchcenter, der fokuserer på, hvem der tjener penge på israelske bosættelser.