KOLDING: En medarbejder i Kolding Kommunes myndighedsafdeling skal ikke længere kontrollere kvaliteten hos private plejefirmaer. Da hendes mand har fået en ledende rolle hos en af leverandørerne, kan hun ikke stå for opgaven, oplyser kommunen.
Medarbejderen har ikke lavet tilsyn i firmaet, mens ægtefællen har været ansat som virksomhedschef for afdelingen i Kolding. Klager over det pågældende firma er også blevet behandlet af anden medarbejder. Men da den pågældende medarbejder står for kvalitetssikring hos andre firmaer, skifter hun til andet arbejde i kommunen, så der ikke kan rejses tvivl om habiliteten.
- Hun har på intet tidspunkt arbejdet med sin mands firma. Men for at sikre hende mod kritik og skabe arbejdsro omkring hendes opgaver, har vi aftalt, at hun får nogle andre opgaver, Af hensyn til vores ældre og til de firmaer, der står for hjemmeplejen, er det vigtigt, at der ikke kan sættes en finger på arbejdet med at sikre og holde øje med de private firmaers kvalitet. De ældre, der har været gennem to udbud og virksomheder, der er faldet fra i kontraktperioden, har brug for bedst mulig opbakning til, at kvaliteten af hjemmeplejen er i orden, forklarer senior- og socialdirektør Lars Rasmussen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.