
HADERSLEV: Der bliver sendt færre almindelige frankerede breve af sted fra Haderslev Kommune. Fra 1. november 2014 skal borgerne kunne modtage al post fra det offentlige elektronisk, men allerede nu begynder Haderslev Kommune at sende flere breve ud digitalt for dermed spare på porto og papir. Det oplyser kommunen
Det er eksempelvis Borgerservice og Jobcentret, der netop er begyndt at sende elektroniske breve ud:
- For borgerne har det flere fordele. Man kan læse brevet, så snart det er sendt, og man kan åbne sin digitale postkasse fra en hvilken som helst computer. Derudover har man alle breve fra det offentlige samlet ét sted, så man altid kan finde dem frem igen, siger chef for Borgerservice og Digitalisering, Anne-Mette Michelsen.
Det er dog langt fra alle borgere i kommunen, der endnu kan modtage digital post. Kun hver fjerde borger har i dag en digital postkasse på borger.dk. Til gengæld har knap 70 procent af borgerne aktiveret et NemID, som man skal bruge for at kunne oprette en digital postkasse.
- Da vi har et ønske om at sende mere digital post ud, er det klart, at vi også skal gøre en indsats for, at flere får en digital postkasse. Det er derfor et område, vi har meget fokus på lige nu - både i forhold til medarbejderne og til borgerne, siger Anne-Mette Michelsen.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.