Den lave rente står til at redde økonomien i Hovedstadens Letbane, som fra 2024 skal køre passagerer i forstæderne fra Ishøj til Lyngby. Det viser en rapport fra revisionsfirmaet EY, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) bestilte for at gennemgå projektets økonomi, skriver Ingeniøren.
Ifølge rapporten er entreprenørkontrakterne blevet dyrere end budgetteret, samtidig med at projektet er forsinket. Derfor manglede Hovedstadens Letbane 337 mio. kr. til at dække uforudsete udgifter. Det har dog været muligt at undgå lån, da budgettet for letbanen opererede med en rente på 4 pct., mens renten nu nærmere ligger mellem 0 og 1 pct. Det gør, at letbaneselskabet kan spare på budgettet, så der kun skal dækkes 25 mio. kr. frem for 337 mio. kr.
Københavns Letbane skal nu godkendes af ejerne, som ud over staten tæller 11 kommuner og Region Hovedstaden. På Christiansborg har blå bloks ordførere talt for, at staten bør trække sig ud af letbaneselskabet efter at have betalt sit bidrag og således slippe for at hænge på en del af eventuelle ekstraregninger.
jlb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.