Løhde: Intet medicin­prioriterings-institut

Der skal tages et opgør med de stadigt stigende medicinpriser ved blandt andet at presse lægemiddelindustrien på priserne. Sådan lyder det fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), der i en kronik i Berlingske, giver nyt åndedræt til debatten om de stadigt stigende medicinpriser i sundhedssektoren.

En debat som både statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans modkandidat Helle Thorning-Schmidt ellers lagde helt død i den seneste valgkamp.

- Vi skal se fordomsfrit på, hvad man har gjort for at dæmpe udgifterne i andre lande, men vi kommer ikke til at kopiere NICE (det engelske medicinprioriteringsinstitut, red.), skriver sundhedsministeren.

Blandt andre Lægeforeningen har ellers ønsket sig et institut, der bestemmer, hvilken medicin staten skal investere i.

S fastholder krav
Hos Socialdemokraterne erklærer man sig enig med ministeren og frygter ikke, at man i nær fremtid vil nægte medicin til danske patienter, selv om man nu vil kigge mod udlandet.

- Det vil være tåbeligt ikke at lære om de erfaringer, som er draget i andre lande, men jeg bed også mærke i, at sundhedsministeren siger, at vi ikke skal have en model, der ligner den engelske med et prioriteringsinstitut, og det er også Socialdemokraternes holdning, siger sundhedsordfører for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, til Ritzau.

Han erklærer sig villig til at kigge på fremtidige modeller, men understreger, at partiet ikke vil ændre på kravet om lige adgang til medicin.

Forsætter de stigende medicinpriser, forventer regionerne, at udgifterne i 2020 runder 13 mia. kr. - det dobbelte af udgifterne i fjor.

Hos Lægeforeningen, der forgæves i årevis har råbt vagt i gevær, over medicinprisernes himmelflugt, er formand Andreas Rudkjøbing positiv over meldingerne fra sundhedsministeren.

- Jeg synes, det er et tøbrud i forhold til politikernes hidtidige blanke afvisninger af overhovedet at ville tale prioritering og pris. Det er jo bare godt købmandskab at se på, hvor vi får mest for pengene, som jo ikke er uendelige. Det har været barokt, når politikerne hidtil har lovet, at alt kan lade sig gøre, når man så samtidig ser, hvordan de medicinske og psykiatriske afdelinger kæmper med overbelægning, siger han.

Gammel indpakning
Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen har til gengæld meget svært ved at se nybruddet i sundhedsministerens udmelding.

- Det er tyndt og gammelkendt og mest gamle varer i ny indpakning. Det løser ikke problemet med de stigende medicinudgifter, siger han.

- Man skal jo spørge sig selv, kunne vi have brugt pengene bedre andre steder, og det har kolleger fra blandt andet England vist, at man kan, siger han.

Formanden for Danske Patienters Lars Engberg er mere optimistisk:

- Det har været en stor diskussion, om vi skal have et prioriteringsinstitut som i England og til dels i Norge. Vi er meget tilfredse med, at ministeren meget klart lægger afstand til et lignende institut, for der skal være lige adgang til den bedste behandling og den gode medicin. Og det er jo det, man risikerer, hvis man bortprioriterer medicin, selv om den virker, siger han.

Så meget stiger udgifterne til medicin

•  Siden 2007 har regionernes udgifter til sygehusmedicin været støt stigende og er i dag fordoblet.
• Det er især medicin mod kræft, gigt, psoriasis og leverbetændelse, der er eksploderet de senere år.
• I 2014 købte regionerne lægemidler for knap 7,2 mia. kr.
• I de tre første kvartaler i 2015 steg væksten i udgifter til sygehusmedicin med ni pct.
• Regionerne forventer, at udgiften til medicin vil stige med cirka 10 pct. i 2015 og 2016.
• Det vil bringe den årlige udgift til medicin op på 8,7 mia. kr. i 2016.

Kilde: Regionernes indkøbsorganisation Amgros

Ritzau