Lolland taler med computeren

LOLLAND: Har du talt med din computer i dag? Snart vil endnu flere sagsbehandlere i Lolland Kommune kunne svare ja til det spørgsmål. Her har man nemlig besluttet at bruge mere talegenkendelse i medarbejdernes arbejde end hidtil. For talegenkendelse frigiver tid - både hos den enkelte medarbejder og hos kommunen som helhed, fortæller kommunen.

De sidste to år har cirka 100 sagsbehandlere på Lolland brugt talegenkendelse i deres dagligdag. Efter en evaluering af forløbet, udvider kommunen nu med 150 mand yderligere, som skal arbejde med talegenkendelse.

Talegenkendelse betyder, at man i stedet for at skrive i de forskellige computerprogrammer kan tale ind i en mikrofon eller headset. Efter et par sekunder bliver talen lavet om til tekst af computeren.

Hidtil har hovedparten af de 100 ansatte, der arbejdede med talegenkendelse arbejdet i børn og unge sektoren. Men nu udvider kommunen til både ældreområdet, kultur og fritid og teknik og miljø. Derudover skal stabsfunktionerne og direktionen i kommunen også til at bruge systemerne.

Ikke en endestation
På Lolland ser man frem til at implementere mere talegenkendelse i medarbejdernes hverdag.

- Evalueringen af første forsøg med talegenkendelse viste, at hvis man rent faktisk anvender teknologien ofte, så virker den. Men den lærte os også, at succesen både kræver meget ledelsesopbakning og motivation hos den enkelte medarbejder til at ændre sin arbejdsform, fortæller Birgitte Rønnow, udviklingschef i Lolland Kommune.

Hun anerkender, at der er tale om en stor opgave, når brugerne af talegodkendelse skal sættes igang. Det kræver blandet andet en grundig uddannelse af brugerne.

- Men i sidste ende giver det en bedre og mere fleksibel arbejdsdag. Vi har haft flere medarbejdere, der har spurgt til, hvornår de også kunne få lov til at komme i gang. Og perspektiverne er rigtig gode, så vi ser ikke den nye udvidelse som endestationen. Det bliver eksempelvis også rigtig interessant, når vi begynder at kunne bruge talegenkendelse blandt vores medarbejdere, der er på farten det meste af dagen, siger Birgitte Rønnow.

Handler ikke kun om økonomi
Ifølge Birgitte Rønnow har man blandt andet valgt talegenkendelse, fordi kommunen på trods af uddannelse af medarbejdere og tid til implementering sparer flere penge end ved at lade medarbejderen fortsætte med gamle vaner. Det er altså en investering. Hun understreger dog, at det ikke kun handler om økonomi:

- Der handler om at udvikle vores medarbejdere til de nyeste teknologier, så de til stadighed er konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. Og det handler om at optimere arbejdsprocesserne og forbedre arbejdsmiljøet - alt sammen for fortsat at levere en god kvalitet i de ydelser vi leverer til borgerne.

Men hvis det skal lykkes, kræver det et øget fokus fra den nærmeste leder, vurderer projektleder Mie Jeanne Madsen:

- Vi kan konstatere, at teknologien virker. Men det kræver, at man virkelig understøtter den ændring, der ligger i at gå fra tastatur til tale. I forhold til den nye bølge på 150 licenser lægger vi et øget fokus omkring den gruppe af ledere, der er nærmeste leder for slutbrugerne. Nyttiggørelsen af talegenkendelse og dermed gevinstrealiseringen er i særdeleshed påvirket af indsatsen fra denne gruppe.

For at hjælpe lederne på vej, opretter kommunen et netværk, hvor hvor lederne kan dele erfaringerne med implementering. Herudover etableres en superbrugergruppe, og MED-organisationen i kommunen orienteres løbende om udviklingen og inddrages i implementeringen, fortæller Mie Jeanne Madsen.

rp