MIDTJYLLAND: Alle ambulancer og akutlægebilen i Silkeborg-området drives fra i dag, 1. marts, af Præhospitalet. Samtidig hjemtages endnu en ambulance i Randers, så to ud af fire ambulancer og byens akutlægebil nu drives af regionen. Også akutlægebilen i Viborg bliver regional fra 1. marts.
Region Midtjylland har siden december 2018 hjemtaget flere ambulancer og akutlægebiler, og nu er turen kommet til Silkeborg og omkringliggende byer. Beslutningerne om selv at drive den akutte hjælp tages af regionsrådet, og formanden Anders Kühnau (S) understreger, at borgerne fortsat kan forvente hurtig og god hjælp.
Ambulancerne og akutlægebilen i Silkeborg fortsætter i første omgang med at arbejde fra de eksisterende stationer, men planen er, at de på sigt skal flytte sammen på en ny station. Den regionale drift af ambulancer i Silkeborg, Galten, Kjellerup og Randers er et skridt i udmøntning af regionsrådets beslutning om at hjemtage en større del af ambulancetjenesten.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.